V.

Sekundernes sagte fremmarch river langsomt syningen op; gulvet omkring dig fyldt med indpakningspapir fra gaver du ikke ønskede dig. Det ukendte bliver kendt og straks derefter føler du dig igen fortabt...en emotionel flygtning i dit eget sinds krinkelkroge, der går omkring på listefødder for ikke at vække fantasmerne.
Det har været en lang rejse for at nå dertil hvor du altid har været: Et tomt palads, hvor du febrilsk prøver at holde murene oprejst; en labyrint som du stadig tror har en udgang. Genfærdet af din egen overflødighed, der følger dig gennem hundreder af hovedstæder, der lægger armen venskabeligt om din skulder når du stopper for at få vejret.
En hånd taget i hengivenhed, der trækker dig ned i kærlighedens patologi. Blot et øjebliks svaghed, og du står ansigt til ansigt med et spejlbillede du ikke længere genkender...et lånt navn på passagerlisten. Hvad forsvinder ved selvmordet andet end disse aflejringer, disse spæde glimtvise forsøg på dominans?