B.

7-elevens nye kaffekopskodekampagne: Signalér med din kops farve om du er single eller 'frisk på noget'. Endnu et udslag af vores efterhånden dybt perverterede trang til at vide alt om alle, altid. Da vi ved inderst inde, at vi aldrig finder ud af om det andet menneske nu også ER et menneske som os selv, overkompenserer vi ved at hævde en ret til at vide det hele. Vi er åbenbart dårligt udstyrede til at håndtere mysterier.

Den del af det er vel uskyldigt nok. Hvad der er mere bekymrende er, at vi tilsyneladende er så angste overfor os selv, så paniske for at vores eget narrative korthus vil blæses omkuld af selv den mindste vind, at vi klynger os til håbet om, at 7-eleven kan fortælle os hvem vi er. Som om vi ved at kaste et konstrueret selv ud med snøren, vil kunne få et autentisk selv på krogen; som om den andens accepterende nik verificerer mig som menneske.

Hvor er den 3. sorte kop, der vitterligt signalerer: "ingen af os finder nok ud af hvem jeg er ved at analysere denne, min kop."

A.

Første anslag...sådan. I gang igen. En overraskende følelse af (ære)frygt ved at tage dette medie op igen...eller såmænd blot vulgær og dagligdags angst. In any case: jeg fralægger mig ethvert ansvar...dukkeføreren er vel næppe ansvarlig for, hvad dukkerne laver bag hans ryg. Ligeledes, hvis der skimtes et 'jeg' inde bag disse udgydelser, skal han nok sørge for at se væk. Det er vel almindelig dannelse...ansvar er en luksusvare som så meget andet, der er dem der har råd til det, og så er der alle andre.

Jeg cyklede ned ad Istedgade halv syv imorges, netop da solen var begyndt at farve himlen bag hovedbanegården og husene stod som sorte skildvagter langs vejen. Ufatteligt smukt, som jeg forestiller mig evighedens tunnelsyn.
Længere nede af gaden, på midten af fortovet, stak en mand en kanyle i sit underlår, idet jeg cyklede forbi.

"And what do you conclude from that?"
"Conclude? Nothing whatever. Just a passing observation."