Første anslag...sådan. I gang igen. En overraskende følelse af (ære)frygt ved at tage dette medie op igen...eller såmænd blot vulgær og dagligdags angst. In any case: jeg fralægger mig ethvert ansvar...dukkeføreren er vel næppe ansvarlig for, hvad dukkerne laver bag hans ryg. Ligeledes, hvis der skimtes et 'jeg' inde bag disse udgydelser, skal han nok sørge for at se væk. Det er vel almindelig dannelse...ansvar er en luksusvare som så meget andet, der er dem der har råd til det, og så er der alle andre.
Jeg cyklede ned ad Istedgade halv syv imorges, netop da solen var begyndt at farve himlen bag hovedbanegården og husene stod som sorte skildvagter langs vejen. Ufatteligt smukt, som jeg forestiller mig evighedens tunnelsyn.
Længere nede af gaden, på midten af fortovet, stak en mand en kanyle i sit underlår, idet jeg cyklede forbi.
"And what do you conclude from that?"
"Conclude? Nothing whatever. Just a passing observation."
